DJI_0019m (Large)

Truckproducenten TATRA TRUCKS, fra den tjekkiske by Koprivnice, har de seneste par år gjort store fremskridt i forbedringen af deres produktion.

Dette har medført lavere pro­duktionsomkostninger, bedre kvalitet og samtidig er køretøjernes holdbarhed og sikkerhed forbedret. Anvendelsen af robotsvejseanlægget, som Valk Welding leverede til fremstilling af centralrør til chassiset (såkaldte mellemaksler) har haft en stor indflydelse på dette.

Standardisering af individuelle produkt­grupper og undergrupper af forskel­lige produktionslinjer, var nogen af de vigtigste foranstaltninger, der blev indført i bestræbelserne på at opnå de fastsatte målsætninger for effektivisering, om­kostningsreduktion og forøget kvalitet. Standardisering af den udvendige diameter på centralrørene var grundlaget for en mo­dulær opbygning af chassiset. Dette kræver indførelse af nye procedurer og produk­tionsteknologier, herunder robotbaseret svejsning af centralrørene, efterbehandling på CNC drejebænk og fræsemaskiner.

DJI%200019m%20Large%20.jpg

LEJEPANDER TIL CHASSIS

Centralrørene er standardiserede til en dimension på ø273 mm. ''En vigtig nyska­belse er, at de nye lejestøtter nu svejses på ydersiden af robotten. De høje krav til svejsningernes kvalitet, og især de stigende krav fra vores kunder, førte til at vi tog denne grundlæggende beslutning. De nye innovative designløsninger faciliterer en ef­fektiv og modulær opbygning af chassiset", forklarer Milan Olšanský fra TATRA TRUCKS.

SVEJSEROBOT PÅ E-FORMET RAMME

''Hos TATRA TRUCKS har vi installeret en Panasonic TL-1800WG3 svejserobot på en E-formet ramme (E-3100) med to arbejdsstationer side om side. Vi har også installeret en Panadice 500 manipulator samt en speciel understøtning til at støtte centralrørene under svejsningen. Den specielle understøtning kan forskydes over hele længden af den E-formede ramme, således at centralrørene kan svejses til en længde på op til 1800 mm (med mulighed for maksimalt 2500 mm) med robotten. Vores arbejdsplads er også udstyret med et røggasudsugningssystem, og er fuldt ud CE-godkendt'', siger Richard Mares fra Valk Welding CZ.

SVEJSNING AF HØJ KVALITET

Centralrørenes design er tilpasset til at gøre dem velegnet til robotsvejsning. Svejseprocessen er indstillet efter adskillige test med en række forskellige parametre. Lejeunderstøtningerne monteres, når de fastspændes og svejses uden forinden at være punktsvejset for at forhindre deformation. Grundet den høj kvalitet af svejsningen, bevirker den at lejestøtterne kan klare mindst 1.000.000 cyklusser under holdbarhedsprøven, hvilket gjorde det muligt for TATRA TRUCKS at forbedre sik­kerheden endnu mere.

DER KRÆVES INGEN PROGRAMMERING

Valk Welding har udviklet et masterpara­metrisk program, hvormed alle typer cen­tralrør kan svejses via robotten. Selv dem, der ikke passer ind i standardmålene, kan svejses uden forudgående programmering. Operatøren skal kun indstille parametrene for de relevante centralrør, og derefter danner masterprogrammet automatisk programmet til svejserobotten.

TATRA PHOENIX EURO 6

TATRA TRUCKS, der er den ældste bilfabrik i Centraleuropa, er en førende tjekkisk producent af tunge lastbiler til civilt og militært brug, og er kendt for sit unikke og dokumenterede koncept for chassiser. Dette koncept danner grund­laget for det fornyede chassis til den nyeste TATRA Phoenix Euro 6 produkt­linje, der er udviklet i tæt samarbejde med DAF og PACCAR. Med den unikke kombination af det stærke TATRA-chas­sis, de sikre og moderne DAF-førerhuse og PACCAR-komponenter, leverer TATRA moderne lastbiler, hvoraf mere end halvdelen sælges uden for Tjekkiet.

www.tatra.trucks.com

TATRA%20PHOENIX%20Euro6%20joint%2001.jpg

 

 

Anmodning om oplysninger.

Tilbage til oversigt