Med udviklingen af en svejserobot monteret på en H-ramme, var Valk Welding den første robot-bygger der introducerede dette koncept. Adskillige robot-byggere har i tidens løb prøvet at kopiere konceptet, der også sidenhen blev til et alternativ i form af en E-rammeopstilling, men har aldrig opnået det samme præstationsniveau.
En svejserobot på en fast ramme har den fordel, at både svejserobot, kontrolenhed, manipulatorer og sikkerhedsindhegninger er monteret som en komplet opsætning, og kan installeres af slutbrugeren indenfor et par timer. Det giver ikke bare fordelen ved en hurtig opstilling for kunden, men også muligheden for at flytte opstillingen på et senere tidspunkt og tage den i brug igen uden at skulle korrigere eksisterende programmer. Det medfører en betydelig besparelse med hensyn til omkostninger og tid efter en intern flytning hos kunden.
Opstillingen med to arbejdsstationer overfor hinanden i en H-ramme gør operatøren i stand til at føre emnet ind og ud på den ene station, mens robotten svejser på den anden. Derudover kan logistikken med hensyn til under-komponenter og svejsede dele finde sted på begge sider af installationen, hvilket giver større frihed logistisk set.
Valk Welding H-rammer fås i versioner med en arbejdslængde på 2.500 og 3.000 mm med en fikseret robot, og op til 6.000 mm med robotten på en skinne.