Flytningen til den nye bygning i Middelfart er essentiel for at kunne håndtere den fortsatte vækst for Valk Welding i Danmark, Sverige, Norge, Finland og potentielt Baltikum, siger Remco H. Valk, administrerende direktør for Valk Welding: "Det voksende antal medarbejdere og det øgede antal af aktiviteter som f.eks. kurser, instruktioner, demoer og generel salgssupport kræver en bygning, der kan rumme opgaven".
Og lige så vigtigt: Den nye bygning i Middelfart vil gøre det muligt for Valk Welding at oplagre betydelige mængder svejsetråd for at ekspedere regionale kunder med korte leveringstider.
Med en lagerkapacitet på op 200 tons svejsetråd vil det være muligt at aftage fulde lastbiler fra produktionsanlæggene såvel som fra Valk Weldings centrale lager i Holland. Dette vil gøre det nemmere at styre fragtomkostningerne, samtidig med at store mængder transporteres med reduceret CO2-emission.