Introduktion til robotbaseret svejseautomatisering
"Med installationen af en svejserobot overført fra et andet sted blev vi hos Fortaco JL for første gang introduceret for en svejserobot i 2014. Som altid ved introduktionen af en ny teknologi var det en stor udfordring, men med støtte fra Fortaco Wroclaw, som allerede havde 8 robotter, løste vi problemerne. Med installationen konfigureret til en række kundespecifikke produkter var vi i stand til at fordoble kapaciteten af de pågældende produkter og øge både kvalitet og nøjagtighed. Den positive oplevelse var en oplagt årsag til at begynde at svejse andre produkter med robotter. Til det formål var vi i dialog med en række leverandører, herunder Valk Welding. "Vi havde ikke erfaring med deres teknologi på det tidspunkt", forklarer Jaroszyński.
Flaskehalse ved programmering og lokalisering af svejsesømme
"Funktionerne til søgning og lysbuesvejsning på vores tidligere svejserobot var upålidelige, og resultaterne var utilfredsstillende. Et korrekt fungerende søgesystem til svejsesømme var derfor det primære krav. Vi ønskede desuden at blive fri for onlineprogrammering, da det forårsagede, at svejserobotten var utilgængelig for produktion i adskillige timer eller endda flere dage. Programmering til brug ved nye produkter eller optimering af programmet tog så lang tid, at vi konstant måtte afbryde planlægningen og arbejde over i weekenden", fortsætter Jaroszyński.