Produktion af trailerrammer til Sverige
Projektleder Andreas Larsson, der forestod robotprojektet, siger: “Hidtil har vi kun svejset de mindre komponenter til kransystemet ved hjælp af svejserobotter. Det gik udmærket godt og vi ville gerne tage et yderligere skridt. Indtil for nylig færdigproduceredes trailerrammerne i Australien, vores største eksportmarked. Vi ønskede at svejse dem i Sverige, men hurtigere og billigere. Det betød, at vi skulle være i stand til at svejse trailerrammerne komplet ved hjælp af en svejserobot i én arbejdsgang.”
Hvilken robotintegrator kan tilbyde disse muligheder?
"Vi bad en række robotintegratorer, herunder vores nuværende leverandør, om referencer inden for robotsvejsning af trailere. Ingen af dem havde referencer for færdige produkter. I starten, mens overvejede, hvad vi ville, læste vi på Valk Weldings website, at de havde leveret svejserobotter til flere europæiske trailerproducenter, herunder Van Hool, Wielton, Stas, Alutrailer, Faymonville, System Trailers, Panav System m.m. Jeg ringede Valk Welding med det samme for at aftale et møde i Alblasserdam,” siger Bengt Olof Hammar.